Midsummer Milkshake IPA

Midsummer Milkshake IPA
OBS Indeholder laktose OBS

En cremet og frugtig humlebombe brygget til de lyse sommeraftener. Midsummer Milkshake IPA er tørhumlet generøst med Citra, Mosaic og Simcoe, der giver øllen intense noter af tropiske frugter, citrus og modne bær. Den silkebløde mundfylde kommer fra tilsætningen af 400 g laktose, som afrunder bitterheden og fremhæver de saftige aromaer. Gæret med Lallemand New England for en blød, fyldig profil og et let tåget udseende. En forfriskende, moderne IPA med et lækkert milkshake-twist.

Midsummer Milkshake IPA

25 liter ølbryg
Bitterhed: 20 IBU
Farve: 6,3 EBC
Alkohol: 5,3%
OG: 1052
FG: 1012

Brygget 18/9-25

Ingredienser
Malt: 4 kg Pilsner, 700 g Wheat Blanc, 600 g Flaked Oats. 400 g Laktose.

Humle:
5 g Simcoe (bitterhumle) – 60 min
30 g Citra og 60 g Mosaic (hop stand) – 20 min. ved 80 grader

Gær: New England East Coast Ale Gær, 11 gram

Bryggeproces
Mæskning: 66°C i 60 minutter, efterfulgt af en udmæskning ved 78°C i 10 minutter.
Kogning: 60 minutter med humletilsætning som angivet ovenfor.

Gæring: 18-20°C i ca. 14 dage.

Tørhumling:
Dag 7: 90 g Mosaic, 120 g Citra, 145 g Simcoe.

  1. dagen: Efter 14 dage tappes øllet på flaske. Lav en FG måling med din vægtfyldemåler. Ved flaskekarbonering tilsættes kogt sukkervand (6 g sukker pr. liter øl) til desinficeret flaskespand før øllet tappes over i den (Alternativt anvendes karboneringsdrops). Derefter tappes øllet på flaske og stilles ved stuetemperatur.
  2. dagen: Øllet er karboneret og drikkeklart, og opbevares derefter kælderkoldt 13°C-17°C.